IMG_0095.JPG

AMANDA MARGRETHE

Bao med sticky gris

Bao med sticky gris

Vi er blevet enige om at bao er en super-opgradering af pitabrødet, og så er det en perfekt måde at få tømt ud af køleskabet på. Man kan putte lige præcis de grøntsager i man godt kan lide og bruge det kød eller noget andet, som man foretrækker. Her er dog en opskrift på min yndlings kombination, og så kan man endda lave en større portion kød og fryse det ned, og gemme til næste bao-dag.

PS. Så går bao altså også ret godt som tømmermændsmad. Især med dybstegte rejer eller ”crisby ebi”som de hedder i de asiatiske supermarkeder, hvor jeg køber mine.

IMG_0239.JPG

Til 2-3 personer

INGREDIENSER

8 bao boller. Vi køber dem de sælger i store poser på frost i de asiatiske supermarkeder. Jeg har endnu ikke fundet ud af den perfekte lette opskrift på hjemmelavet bao-boller. Dem man køber er nu også helt udemærket.

Fyld til bao-bollerne:
½ agurk
3 gulerødder
4 forårsløg
En håndfuld hakkede peanuts
En håndfuld Koriander
1 avokado
Hoisin sauce (Kan købes i de asiatiske supermarkeder. Jeg foretrækker den med lilla låg.)
Siracha sauce (Kan købes i de asiatiske supermarkeder. Jeg foretrækker den med grønt låg)
Bambus-steamer (Kan købes i de asiatiske supermarkeder til omkring 50 kr.)

Kødet:
500 g. svineflæsk
3 spsk. honning
2 spsk. hoisin sauce (findes i de asiatiske supermarkeder)
2 spsk. soya sauce
1 tsk. chilipulver
1 spsk. chinese five spice (findes i de asiatiske supermarkeder)
1 spsk. brun farin
2 spsk. vand
2 spsk. sesamfrø

FREMGANGSMÅDE

Læg svineflæsket i et ildfast fad og smør dem godt ind i alle ingredienserne til marinaden. Lad det evt. Stå natten over hvis der er tid. 

De skal have ca. 25 minutter i en forvarmet ovn på 180 grader.

Start med at sætte vand over i en stor gryde og placer bambus steameren på toppen. Bao-bollerne skal have ca. 5-10 minutters tid, alt efter hvor frosne de er. Alle grøntsager skæres på langs. 

Anret bao-bollerne med hoisin sauce eller siracha sauce, og fyld i med grøntsager og kød. Drys med hakkede peanuts og koriander.

Velbekomme!

IMG_0237.JPG
Lynstegt tun med mangosalsa

Lynstegt tun med mangosalsa

Picnic i det fri

Picnic i det fri