IMG_0095.JPG

AMANDA MARGRETHE

Kinesiske pandekager med braiserede svinekæber i soya og ingefær

Kinesiske pandekager med braiserede svinekæber i soya og ingefær

Fingermad er kæmpe go to når jeg er i køkkenet eller spiser ude. Jeg synes det er noget af det hyggeligste!

Her har jeg eksperimenteret med kinesiske pandekager med forårsløg og braiserede svinekæber i den lækreste asiatiske marinade. Top med sprøde grøntsager og koriander og du har en top lækker middag, der er fyldt med gode smage.

 
_DSF3902.jpg
 

12 pandekager med fyld
Forberedelsestid: ca. 3 timer (inkl. braisering)
Tilberedningstid: ca. 30 min
I alt: ca. 3,5 time

INGREDIENSER:

Braiserede svinekæber:
10 svinekæber
Vindruekerne olie til stegning
2 rødløg
3 solo hvidløg
6 cm. ingefær 
1 chili
60 g. svinefond
6 dl. vand
½ dl. soya fx Clearspring
1,5 dl. risvineddike fx Clearspring

Kinesiske pandekager:
5 dl. hvedemel
1 tsk. salt
1 spsk. rapsolie
1 tsk. sesamolie
2 dl. kogende vand
3 forårsløg
Sesamolie til pensling
Rapsolie til stegning

Topping:
2 avokadoer
1 mango
4 gulerødder
5 radiser
Friske koriander
Chili

FREMGANGSMÅDE

Braiserede svinekæber:
Tænd ovnen på 180 grader. Afpuds svinekæberne ved at fjerne hinderne. Steg dem af i en støbejernsgryde i vindruekerneolie. Tag svinekæberne op af gryden og kom nu grofthakkede hvidløg, ingefær, rødløg og chili i gryden. Svits det hele og kom svinekæberne tilbage i gryden. Tilsæt svinefond, vand, soya og risvineddike. Læg låg på gryden og stil gryden i ovnen i 2-2.5 time. Svinekæberne skal falde fra hinanden når du stikker en gaffel i og sovsen skal være næsten karamelliseret. 

Kinesiske pandekager:
Vend mel og salt sammen. Tilsæt olie, sesamolie og vand. Ælt det hele godt sammen til dejen er helt ensartet og smidig. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile på køkkenbordet i 30 minutter. 
Del dejen i 12 lige store dele. Rul hver del ud til en rektangel og pensel med et par dråber sesamolie. Drys en smule finhakkede forårsløg udover dejen. Nu skal dejen rulles på den lange side. Stræk gerne i dejen, så det bliver en lang tynd pølse med forårsløg inden i. Rul nu den lange pølse ind som en snegl og brug nu en kagerulle til at lave en pandekage på ca. 10-12 cm. i diameter. Steg pandekagerne i en smule rapsolie på panden til de bliver gyldne. 

Anretning:
Træk svinekæberne forsigtigt fra hinanden. 
Servér eller anret pandekagerne med gulerødder i lange tynde skiver, radisser i skiver, avokado og mango i både. Top med svinekæber, husk at få lidt af den karamelliserede sovs med fra gryden, friske koriander, chili og forårsløg. Servér med limebåde. 

VELBEKOMME


_DSF3854.jpg
_DSF3857.jpg
_DSF3877.jpg





Lynstegt laks med teriyaki og radisesalat

Lynstegt laks med teriyaki og radisesalat

Lammechops med dukkah, bagt græskar og quinoasalat

Lammechops med dukkah, bagt græskar og quinoasalat