Æbletoast med honningristet bacon og svampe
Den her opskrift er et kæmpe hit herhjemme. Både fordi den er virkelig nem og fordi det bare smager hammer godt.
Æble og gris passer bare virkelig godt sammen, og med lidt honning er det bare ekstra godt.
Til 2 stk.
INGREDIENSER
2 skiver bondebrød eller andet tyndskåret franskbrød
4 skiver god slagterbacon
12 hvide champignon
1 spsk. god honning
100 g. cheddarost
Et lille bundt timian
1 æble
FREMGANGSMÅDE
Start med at stege din bacon på en tør pande - det må ikke blive helt crispy. Skær champignon i skiver og læg på panden sammen med 1 spsk. honning og lidt timian.
Skub nu bacon og champignon til side i panden og læg bondebrødet på, så det suger saften derfra. Læg cheddarosten ovenpå brødet og lad det smelte. Herefter lægges bacon og champignon oven på osten, toppes med æble skåret i skiver og pyntes med timian.
Velbekomme!