IMG_0095.JPG

AMANDA MARGRETHE

Hvide asparges med sød sennepsdressing og sprøde kapers bær

Hvide asparges med sød sennepsdressing og sprøde kapers bær

_DSF4366.jpg

Der er noget vildt fint over sæsonerne og de råvarer der følger med. Jeg synes det er top hyggeligt at glæde sig til de første danske asparges, rabarber, jordbær, ærter osv. er at finde i super markederne. Udover at de smager bedre på dette tidspunkt og er friskere fordi de ikke er under lang transporttid, så er det bare smagen af sol og godt humør.

Lige nu er de tyske hvide asparges i sæson og inden længe kommer de danske forhåbentligt, så vi kan spise dem blancherede, grillede, bagte eller revet sammen med andre forårs smage.

Jeg udviklede denne opskrift på stegte hvide asparges med en sød, mild sennepsdressing toppet med bacon crumble, sprøde kapersbær og dild til Salling.dk for ikke længe siden. Den er enkel og delikat og fungerer godt som en forret med godt brød eller som en side dish til grillet fisk.

 
_DSF4333.jpg
 
 
_DSF4367.jpg
 

Til 4 personer
Forberedelsestid: 10 minutter
Tilberedningstid: 10 minutter
I alt: 20 minutter

 

INGREDIENSER

Et bundt friske hvide asparges, ca. 3-4 asparges pr. mand

Sød sennepsdressing:
1,5 spsk. sød sennep, fx Nordisk sennep med Skagen øl
1 spsk. honning
1 spsk. olivenolie
Saften af en halv citron 
½ fed hvidløg
Dild
1 nip flagesalt

Sprøde kapersbær:
10 kapersbær, evt. sunBEST
1 dl. Smagsneutral olie

Derudover:
100 g. Salling bacon – frilands
Dild

 

FREMGANGSMÅDE

Sød sennepsdressing:
Sennep, honning, olivenolie og citronsaft røres sammen. Pres hvidløget og vend i sammen med lidt grofthakket dild. Smag til med salt.

Sprøde kapers bær:
Kom smagsneutral olie på en pande og lad det blive varmt. Kom kapersbærrene på panden og lad dem blive sprøde hele vejen rundt. 

Anretning:
Skær bacon i små tern og steg sprøde. Rens aspargesene og knæk bunden af. Steg aspargesene på en pande med lidt olie, til de er en anelse gyldne, 3-4 minutter. De må endelig ikke få for meget. 

Anret aspargesene på et flot fad. Kom en spiseskefuld sennepsdressing udover. Drys med bacon, sprøde kapersbær og frisk dild. Servér med brød og den resterende sennepsdressing. 

 
_DSF4336.jpg
_DSF4348.jpg
Squashspaghetti i ingefærpesto

Squashspaghetti i ingefærpesto

Saftig citronkage med mandelmel

Saftig citronkage med mandelmel