Pastaret med jomfruhummer og fennikel
Jeg er helt vild med finger-food og jomfruhummere er altså det hyggeligste at spise. Jeg elsker når man kan sidde længe om et bord om et godt måltid mad. Og det kan man med fingerfood! Når man får lov til “at sætte fingrene i maden” er det som om, at man smager bedre på maden og at man faktisk ligger mærke til hvad man putter i munden.
Her har jeg lavet en omgang lækker cremet pasta med lidt god hvidvin og flotte jomfruhummere. Sådan en ret man godt kan kæle lidt ekstra for, også selvom den er ganske simpel at lave.
Opskriften er lavet i samarbejde med Salling.dk
Opskrift til 4 personer
INGREDIENSER
Jomfruhummere:
12 rensede jomfruhummere
75 g smør
1 fed hvidløg
Lidt citronskal
Citronsaft
Persille
Pasta:
400 g. Fettucine pasta
Lidt olivenolie
1 frisk fennikel
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin
1,5 dl. fløde
Saften fra en halv citron
Salt og peber
Persille til pynt
FREMGANGSMÅDE
Bland smør, presset hvidløg, citronsaft og -skal samt hakket persille. Brug fx bagsiden af en gaffel.
Placer jomfruhummerne i et ildfast fad med skalsiden nedad og kom persillesmørret oven på jomfruhummerne.
Tænd ovnen på 200 grader.
Mens ovnen varmer, koges pastaen i vand med rigeligt salt.
I en pande opvarmes en smule olivenolie og fintskåret fennikel og hvidløg tilsættes.
Når det finskårede fennikel har taget lidt farve tilsættes hvidvin.
Efter 2-3 minutter hældes fløden over.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Sæt jomfruhummerne i ovnen i 4 minutter.
Imens vendes den kogte pasta i flødesaucen.
Server med frisk persille og rigeligt med hvidvin